onsdag den 19. juni 2013

Få dine Pin's på bloggen!

I aftes brugte jeg lidt tid på, at få blogger og pinterest til at snakke sammen. Jeg fandt to forskellige måder, at gøre dét på.. og da jeg ikke kunne vælge måtte jeg jo se, hvordan de hver især fungerede. Den ene bliver slettet igen, men inden jeg gør det, vil jeg give et par tips og links videre - til andre der gerne vil have deres seneste Pin's vist på bloggen.

Den første her er Pinterest's egen widget - der er ikke meget vejledning på Pinterest (og sådan en som mig med begrænsede html-egenskaber har brug for lidt vejledning..) det fandt jeg så i stedet HER. Meget udførlig step by step - dog på engelsk. Det gode ved denne her er, at man kun skal igennem tre trin for, at installere den og den tilpasser sig automatisk din sidebar. Er man alligevel ikke helt tilfreds med størrelsen er der så mulighed for selv, at redigere pixels under avanceret - som jeg har gjort. Man vælger om den skal hente billeder fra hele profilen eller fra et bestemt board. Når man klikker på et af billederne bliver man sendt direkte til profilen/boardet.. ville man se netop det billede man lige klikkede på, ja så må man igang med at lede - det kan måske være "ulempen" ved Pinterest's widget.

Maria som har skrevet vejledningen til Pinterest's widget, har selv lavet en gadget, der henter dine seneste Pin's. Den ser lidt anderledes ud og fungerer også lidt anderledes. Først og fremmest skal man igennem flere trin og selv rette flere html koder. Vejledningen er HER og den er god, hvis man har mod på det (og hun svarer også hvis man har brug for hjælp). Noget jeg synes er ret smart ved hendes gadget er "hover" effekten.. når du kører musen hen over et billede forstørres det. Gå ud i min sidebar og prøv engang! Du skal selv tilpasse pixels så den passer i din sidebar - det hele er forklaret, men gør dig selv en lille tjeneste og hav tjek hvor mange pixels din sidebar er inden du retter tal frem og tilbage.. (det havde nok sparet mig et par grå hår). Ellers er det en smagssag om man vælger den ene eller den anden.
Go' for it! :)

- og nu du er her så smut da lige ind og vær med




mandag den 17. juni 2013

Giveaway - Kähler No.

En lille opfølger til mit indlæg i maj om Kählers No. serie. Jeg lover jer, at de er præcis så lækre som forventet! Man kan lade dem stå som jeg har gjort her eller hænge dem op inde eller ude med de tilhørende beslag.

Jeg har prøvet, at sætte dem sammen med rå materialer i et mood board med nogle af mine fineste skatte. Et gammelt målebånd i læderhylster som min far har brugt i skoven, husnummer fra mit barndomshjem, scrabble bogstaverne som i også har set her og her, drivtømmer fra Fur og træhuse min bror har lavet til mig.


Faktisk synes jeg de ret alsidigt passer ind alle steder, mellem både gammelt og nyt. Mulighederne er rigtig mange!


I samarbejde med Kähler Design udlodder jeg 3 valgfrie tal eller bogstaver (eller en kombi) til én heldig læser. Du skal være fast læser på bloggen (bloglovin' eller google friend connect) og skrive i din kommentar hvilke tre favoritter fra serien du håber, at vinde og også gerne hvor du vil bruge dem. No. fås i hvid, grå og gul - se hele serien HER

Vil du have ekstra lodder i hatten så del på din blog, facebook eller instagram - det giver dig 5 lodder i alt. Skriv hvor du har delt og husk mailadresse hvis du ikke har en blog jeg kan fange dig på.

Jeg trækker en vinder den 24. juni :) Held og lykke!


Du finder masser af inspiration og lækre billeder på Kählers Facebookside og på Instagram @kahlerdesign. Du er også meget velkommen i mit hverdagstrummerum på Instagram @Tungelunden.


mandag den 3. juni 2013

Tidsrøver (..endnu en)

Jeg har ellers efterhånden lidt øvelse i, at takke nej til tilbud om samarbejder på bloggen. Og nu sidder jeg så her og småhader mig selv for, at jeg sagde ja-tak til at prøve DBA's app. Shopping er bare så skide hamrende svært, at sige nej til.. og så på et kæmpe online brugt-mekka som dba jo er. Det er det allerfarligste sted for en som mig.. ingen lukkelov, jeg kan sådan set lege tingfinder i døgndrift hvis jeg vil.

Hver dag skimmer jeg lige om der er nogle jyder, der vil af med deres tremmestole (men det er åbenbart sjællændere der sidder på alle de rigtige stole for øjeblikket..) Jeg er ikke impulsshopper nok til, at jeg bare sætter mig på det første og det bedste vel.. næh og når jeg endelig melder mig på banen er det bare lige for sent.


Vi har sat bil nr. 3 til salg derinde og venter spændt på bud.. for vi trænger virkelig til, at få slået græs der hvor den står ;) Men summasummarum, jeg har ikke købt noget endnu og har derfor været i eget arkiv efter billede af den stol jeg gerne vil eje nogle flere af.

søndag den 2. juni 2013

bObles frø

Oliver tester og tumler bObles nye familiemedlem - en frø med et frøøøgteligt bredt smil!


Han har styr på det. Kravler på den, rokker frem og tilbage og kæmper lidt mod tyngdekraften. Han har ikke problemer med koordinering og balance trods langsynethed og skelen på det ene øje, men det er noget vi alligevel er obs på og bObles er perfekt legetøj til en aktiv gut som ham. Der er sammenhæng mellem motorik og indlæring siger kloge mennesker og jeg kan anbefale denne artikel, hvis man vil vide lidt om hvordan.



 

Frøen består af to dele - et hoved formet som en ellipse, som er rigtig god til, at styrke ryg-, nakke- og mavemuskler for mindre børn, når de skal ligge på maven eller på ryggen. Kroppen er formet som en halvmåne og er god balancetræning for større børn. Oliver stabler tit hans bObles for, at brage ind i dem eller bokse dem fra hinanden, det er nemlig MEGA sejt! 


Den kække frø fejler kun én ting.. den er lilla.. og det kan bObles altså ikke gøre for, for det er mig der har valgt farven. Da han syntes han havde været godt omkring den, konstaterede han lige, at det var en pigefarve og hoppede videre til sin blå elefant. Den bliver leget med, men det kan godt være vi skal lade ham vælge farve næste gang.

Frøen fås i blå, jade, rosa og lilla og den kan købes i bObles Webshop og i forretninger rundt om i landet.

Hvilken bObles er jeres favorit?



mandag den 27. maj 2013

Hæklet bademode

I aftes var jeg på bikinijagt på nettet.. hvorfor er der (stadig) så mange grimme mønstre på badetøjsmoden..? Synes ikke der var meget der var noget ved. Jeg fandt nogle hæklede eksemplarer, fordi jeg et øjeblik overvejede, at lave en selv, men desværre ikke fra danske webshops. Man kunne måske bare give den gamle bikini et lille facelift? Det er et rimeligt nemt projekt, at kaste en håndfuld nitter, et broderi eller en hæklet kant på, vil jeg tro. Så mangler bare lige bikiniformen og de der solresistente stænger.. farve kan jeg vel snyde mig lidt til, men løbeskoene kommer jeg nok ikke helt udenom.








lørdag den 18. maj 2013

Couch-surfing

Hvad gør i? jer med lyse møbler og småbørn. Drømmer om på et tidspunkt, at skifte den tunge lædersofa ud herhjemme.. den er bare så hulans praktisk med en tumling i huset. Spildte drikkevarer, fedtede fingre, tusher uden prop og løbenæser er bare nogle af de ting den sofa har måtte lide. Den næsten uundgåelige "neeeej du-må-ikke...  tørre næse i betrækket!" kan altid bare reddes med en fugtig klud.

Nu har jeg fundet nogle sofaer der er ret lækre og oven i købet også ret billige. Alt herunder er fra Sofakompagniet og især nummer to er jeg lidt lun på.






torsdag den 16. maj 2013

Jeg vil elske dig om 1000 år

For 3 år siden var jeg på barsel med Oliver. Han var 6 måneder gammel.. det føles som om det er virkelig længe siden nu, når jeg ser ham spæne rundt og snakke et øre af alle og enhver.

I dag er det også præcist 3 år siden jeg blev revet ud af barsels-boblen, da jeg pludseligt måtte tage afsked med min far. Det føles til gengæld som var det i går. Hvordan kan der allerede være gået 3 år! Hvor er han bare savnet.. vores lille far. Skraldgriner af sine egne (dårlige) vittigheder så tårerne pibler ned over kinderne. Hans glade nynnen. Det er nogle af de sidste indtryk jeg har og noget af det allerbedste jeg kan genkalde mig - en masse gode minder og et stort savn. ..Sangen her hørte jeg første gang i bilen på vej til arbejde, den gik lige i hjertet.


Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.. 




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...